EU Kommissionen: Nu er det alvor – vi skal give naturen plads

Efter at internationale målsætninger for naturen ikke er blevet indfriet igennem to årtier, tager EU Kommissionen nu skeen i den anden hånd. Tålmodigheden er brugt op.

En ny biodiversitetsstrategi gældende for EU i det kommende årti 2020-2030 blev lanceret onsdag den 20. maj. Kommissionen tager nu konsekvensen af en række alarmerende rapporter, blandt andet fra IPBES, det mellem-statslige panel for biodiversitet og økosystemtjenester, og gør op med den utilstrækkelige handlekraft i EU og globalt.

Dels stiller EU Kommissionen krav om, at 30% af land- og havarealerne skal afsættes til natur og biodiversitet, heraf 10% under streng naturbeskyttelse dvs. arealer udlagt med natur og biodiversitet alene som formål. Dels overvejer Kommissionen for første gang på biodiversitetsområdet at følge op med juridisk bindende aftaler og mål. Det vil være en milepæl.

Professor Carsten Rahbek Københavns Universitets repræsentant i IPBES koordinationsgruppe siger: ”Målene rusker alvorligt op i den danske selvforståelse som en grøn førernation. Sandheden er, at vi ligger nummer sjok i EU, når det gælder tilsidesættelse af areal til natur og biodiversitet. Og Danmark ligger langt under 10%, når det gælder den strenge beskyttelse. Vi har måske 1-2 % af det danske areal, der kan leve op til dette mål.” 

Den sidste rapport fra IPBES var dyster og klar. På verdensplan er op mod en million arter truet af udryddelse og tre-fjerdedele af klodens landareal er stærkt ændret af mennesker. I Danmark er 20% af arterne truet og risikerer at forsvinde fra Danmark. Økosystemer vi er afhængige af på europæisk og globalt plan forringes med alarmerende hast. Rapporterne siger dog, at udviklingen kan vendes men som for klimaet, kræver det gennemgribende forandring.

Naturens resurser ikke er uendelige – vi har ikke en planet B – og en forudsætning for, at vi kan opnå FN verdensmålene i 2030 er, at biodiversitetskrisen bliver løst.  Overskriften i den nye EU Biodiversitetsstrategi er derfor klar: Vi skal have naturen tilbage i vores liv. Samtidig annoncerer strategien en genopretningsplan for naturen i Europa og behovet for, at Europa tager globalt lederskab og nu viser vejen både når det gælder biodiversitet og klima.

Lektor Anders Barfod Aarhus Universitets repræsentant i IPBES koordinationsgruppe siger: ”med dette ambitiøse strategipapir har EU kommissionen endnu engang vist sig at være en afgørende drivkraft i bestræbelserne på at bevare dansk biodiversitet og naturværdier.”

EU Kommissionens forslag til bedre beskyttelse af biodiversitet er også baseret på en økonomisk kalkulering. For eksempel vurderes det, at en ordentlig beskyttelse af EU’s fiskebestande kan øge den årlige indtjening med 49 mia. euro. En naturlig kystbeskyttelse og anvendelse af vådområder som buffer for oversvømmelser kan spare forsikringsselskaber for anslået 50. mia. euro. årligt.   

Carsten Rahbek siger: ”Jeg er glad for at se, at kommissionen i vid udstrækning anvender viden fra IPBES videnskabelige konsensusrapporter og en holistisk tilgang. Strategien er vidtrækkende og dækker også sammenhængen mellem biodiversitet og klima samt sundhed og biodiversitets fodaftryk fra global handel. Det gælder for eksempel den danske import af palmeolie og soja-produkter fra områder, hvor den oprindelige skov er ryddet og biodiversiteten stærkt truet”.

Det er ikke småpenge, kommissionen taler om til dette kursskifte. Der skal afsættes mindst 20 mia. euro årligt fra både offentlige og private midler. Samtidig vil der være synergi med klima, da en væsentlig del af klimabudgettet afsættes til natur- og biodiversitetsbaserede løsninger.  

”Endelig er det vigtigt at understrege, at vi bør handle nu. Det koster også – ikke at handle. Og regningen bliver kun dyrere, jo længere tid vi udsætter det”, slutter Anders Barfod.

Gennemførelsen af EU Kommissionens ambitiøse strategi skal ske i det enkelte medlemsland, samtidigt forestår politiske forhandlinger om den nærmere udmøntning.

DTU Aqua indgår i samarbejdet om det danske IPBES-kontor

I forbindelse med udformningen af en ny samarbejdsaftale om IPBES i Danmark kan de eksisterende universitets-institutioner i samarbejdet: Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og Roskilde Universitet sammen med Miljø- og Fødevareministeriet nu officielt byde velkommen til DTU Aqua som den femte universitetspartner. Med DTU Aqua bibringes samarbejdet en ny dimension og viden omkring biodiversitet og økosystemtjenester i og fra vores vandmiljø.

Forskere fra DTU Aqua har allerede bidraget til IPBES arbejdet i nogen tid bl.a. med flere præsentationer til et velbesøgt IPBES-symposium om biodiversitet og klima i Mærsk Tårnet i København i oktober sidste år. Med institutleder Fritz Köster underskrift er det nu helt officielt, at DTU Aqua indgår i samarbejdet på lige fod med de øvrige partnere. Fritz Köster siger: ”Vi er stolte af nu at indgå fuldt ud i samarbejdet omkring et dansk IPBES-kontor, og jeg kan forsikre om, at vi forventer at spille en aktiv rolle bl.a. omkring udviklingen af det europæiske forskningssamarbejde om biodiversitet og i forbindelse med de aktiviteter kontoret kører vedr. fx kommunikation af forskning eller formidling af biodiversitet til den brede befolkning”.

DTU Aqua indgår allerede med Christian Riisager-Simonsen i et tværfagligt netværk om økosystemsystemtjenester og med Henn Ojaveer i udvikling af IPBES globale rapport om invasive arter. Det er forskningskoordinator Dennis Lisbjerg, der indtræder som medlem i IPBES Koordinationsgruppe. 

Formidling af den vilde natur og økosystemtjenester i København ZOO?

Vi mister arter i uhørt omfang. Op mod 1 million arter er truet af udryddelse. Men udviklingen kan vendes, og det kræver gennemgribende forandringer. Kravet om ”transformative change” er et af hovedbudskaberne i den globale IPBES rapport, der udkom i maj 2019.

Det danske IPBES-kontor og København Zoo vil nu sammen undersøge mulighederne for at udbrede kendskabet til den vilde natur til nye målgrupper, herunder havens 1,2 mio. årlige besøgende. Et pilotprojekt med ekspertdeltagelse vil udarbejde et idekatalog med kommunikationsforslag, og projektet vil videre undersøge København ZOO’s potentiale som formidlingsplatform omkring naturens tilstand og udvikling og betydningen for os mennesker.

Projektet støttes af 15. juni Fonden, der har givet det danske IPBES-kontor og ZOO en bevilling til et pilotprojekt.

Nyt projekt: IPBES-kontoret i samarbejde med Nordisk Ministerråd – Synergi mellem biodiversitet & klima

Vi står overfor to globale kriser. Under biodiversitetskrisen mister vi arter og genetisk variation i et hidtil uset omfang, og samtidig accelererer de globale klimaændringerne i foruroligende grad.

Klimaændringer forstærker presset på biodiversiteten. På globalt plan er klimaændringer en af de vigtigste årsager til tabet af dyr, planter og svampe – lige efter indskrænkning af levesteder og direkte efterstræbelse. På den anden side er det ikke alle klimatiltag, der er med til at bevare biodiversitet, der vil være både modsætninger og synergier.

Det danske IPBES-kontor har netop indledt et samarbejde med Nordisk Ministerråd. Rådet har bevilget 500.000 kr. til et projektet omkring synergi mellem biodiversitetsbevarelse og imødegåelse af klimaændringer, der skal finde eksempler på ”best practice”. Det kan fx være tiltag hvor biodiversitet favoriseres og udledning af drivhusgasser samtidig reduceres, eller det kan være tilpasning til klimaændringer gennem naturlige løsninger, der samtidig fremmer biodivesitet.

Projektet vil fokusere på skove- og vådområder i de nordiske lande, og der vil være fokus på dokumentation. Kender du en case, er du velkommen til at kontakte Lars Dinesen (vådområder): lars.dinesen@bio.ku.dk, eller Anders Højgård Petersen (skov): anders.h.petersen@bio.ku.dk.

IPBES Gobal Assessment endelig version ude (lay-out)

Så er den her! Klik dig ind nedenfor eller læs nogle af hovedbudskaberne her: Naturen bidrager afgørende til os mennesker, men den forringes verden over. De direkte årsager, der skaber forringelserne fx landbrug og skovbrug og bagvedliggende årsager fx høje befolkningstal og typer af økonomisk vækst er accelereret i styrke i de sidste 50 år.

Global Assessment (resume for policy makers) http://www.ipbes.dk/wp-content/uploads/2019/11/ipbes_global_assessment_report_summary_for_policymakers.pdf:

De målsætninger, der er for bevarelse af biodiversitet og bæredygtighed kan ikke opnås med den nuværende tilgang, og målsætninger for 2030 og senere kan kun opnås ved en gennemgribende omstilling af vores økonomi, sociale adfærd, politiske handlemåde og fornyet teknologisk tilgang.

Samfundsmæssige mål om fx fødevareproduktion, vandkvalitet og tilgængelighed, energi, sundhed, håndtering af klimaændringer og bæredygtig udnyttelse af naturen kan opnås med en relativ hurtig ændret anvendelse og udvikling af eksisterende politikker og nye initiativer, der mere effektivt betyder individuel og samfundsmæssige aktiviteter og fører til en gennemgribende omstilling.

Eksisterende strukturer modvirker ofte bæredygtig udvikling og udgør indirekte årsager til tabet af biodiversitet. Der skal strukturelle ændringer til, for at vi kan opnå nationale og globale mål. Derfor kan en gennemgribende omstilling forvente modstand fra dem, der er interesseret i status quo. Sådan modstand kan blive imødegået ved brede samfundsmæssige gevinster.

Symposium om klima og biodiversitet præsentationer

Præsentationer og program fra IPBES Symposium om biodiversitet og klima 25. oktober 2019 på Københavns Universitet er online. Symposiet var arrangeret af det danske IPBES-kontor og finansieret af 15. Juni Fonden.

BiodivERsA: Europæisk forsknings-udbud om biodiversitet og klima

Danmark er med det danske IPBES-kontors mellemkomst blevet repræsenteret i den europæiske forsknings- og finansieringsmekansime BiodivErSA. Det første udbud om klima og biodiversitet er lanceret og deadline for “pre-proposals” er 5. november. Læs mere om hvordan du kan byde ind her: www.biodiversa.org/2019-call

Det er en bevilling fra Innovationsfonden, der gør at danske forskningsinstitutioner kan deltage! Midlerne er øremærket danske forskningsinstitutioner. Fondens internationale retningslinjer:
https://innovationsfonden.dk/sites/default/files/2018-10/general-terms-and-conditions-for-international-projects-approved-after-1-feb-2018.pdf

Mere information til de danske institutioner, der ønsker at deltage i udbuddet findes her: https://t.co/cOiwPDyYI2

IPBES-symposium: Biodiversitet og klima – samspil og afvejninger?

Det danske IPBES-kontor arrangerer biodiversitet og klima symposium den 25. oktober i Mærsk Tårnet i København om skoven, det åbne land og havene. Der vil være fokus på udfordringer og handlemuligheder til gavn for biodiversitet og måske klimaet – herunder om samspil og afvejninger.

Professor Katherine Richardson fra Sustainability Science Center, professor Carsten Rahbek fra Center for Makroøkologi, Evolution – begge Globe Institute under Københavns Universitet, Professor Jens Kjerulf Petersen DTU Aqua, professor Jørgen E. Olesen og Seniorforsker Berit Hasler begge Aarhus Universitet, Bo Øksnebjerg WWF-Verdensnaturfonden, Maria Gjerding Danmarks Naturfredningsforening og Dr. Hans Joosten, professor i moseøkologi og klimahistorie ved Greifswald Universitet, Tyskland, vil sammen med andre eksperter og fagfolk fremlægge den nyeste viden, deltage i paneldebat m.v..

Start kl. 9 med kaffe og morgenmad og så går det løs kl. 9.30. Deltagelse er gratis, men tilmelding er nødvendig til astrid.joergensen@bio.ku.dk – opgiv navn og institution. Program: http://I-IPBES-Symposium-25.okt_.-2.pdf

Vil du bidrage til fremtidens IPBES-rapporter, der sætter scenen for bevarelse af biodiversitet?

IPEBS indkalder eksperter til udarbejdelsen af to nye rapporter

  • Temarapport om handlemuligheder til gennemgribende forandring, ”transformative change”
  • Temarapport om sammenhæng mellem biodiversitet, vand, fødevarer, sundhed og klima

Der er tale om såkaldte skoping-rapporter, der vil definere rammerne for det videre arbejde med IPBES’s konsensusrapporter. Rapporterne vil blive udarbejdet over en periode på henholdsvis tre og fire år.

Den ene rapport har fokus på årsagerne til tab af biodiversitet og på de handlemuligheder der kan skabe gennemgribende forandringer, der skal til for at stoppe nedgangen, bl.a. med fokus på at definere mulighederne for at leve op til målsætningen for biodiversitet i 2050:

By 2050, biodiversity is valued, conserved, restored and wisely used, maintaining ecosystem services, sustaining a healthy planet and delivering benefits essential for all people.”     (Convention on Biological Diversity, 196 Parties).

Yderligere information: https://www.ipbes.net/sites/default/files/call_for_nominations_transformative_change_assessment_en.pdf

Den anden rapport har fokus på sammenhængen mellem verdensmålene for fødevarer, vandforsyning, sundhed, biodiversitet på land og i havet samt klimaændringer. Analyser af positive og negative effekter og årsagssammenhænge skal belyse de handlemuligheder, der gør det muligt at leve op til verdensmålene i 2030.

Yderligere information: https://www.ipbes.net/sites/default/files/call_for_nominations_nexus_assessment_en.pdf

Som forsker og ekspert kan du ansøge om at blive koordinerende hovedforfatter for hele rapporten eller hovedforfatter eller medforfatter på et eller flere kapitler eller review redaktør. Hvis du ønsker at blive regeringsindstillet til dette arbejde, skal du kontakte det danske IPBES-kontor, og kontakt os også, hvis du er interesseret i at høre nærmere.

Deadline for at blive regeringsindstillet er 19. september 2019. Inden denne dato skal IPBES-kontoret have modtaget dit CV, en kort motivationsansøgning samt indikation af, hvilken del af rapporten du ønsker at bidrage til.

Nomineringsproces- og –kriterier. I Danmark er det IPBES i Danmark, der sammen med Miljø- og Fødevareministeriet nominerer regeringsindstillede forskere og eksperter til at indgå i arbejdet med IPBES’ konsensusrapporter. Regeringsgodkendte ansøgere skal udfylde et ansøgningsskema online og fremsende CV mv. til IPBES-sekretariatet i Bonn. Det er IPBES’ Tværfaglige Ekspertpanel (MEP), der i sidste ende udvælger forfatterne til rapporter og vurderinger blandt alle nominerede.

For at blive nomineret er det afgørende, at du har dokumenteret forskningsmæssig eller teknisk ekspertviden inden for emnet. Derudover skal du opfylde følgende kriterier (ikke-prioriteret rækkefølge):

  • Relevant og aktiv forskningsmæssig og/eller praktisk-teknisk erfaring
  • Erfaring med deltagelse i videnskabelige og tekniske udredninger og i udarbejdelse af beslutningsgrundlag, herunder forståelse for modtagere og interessenters behov
  • Erfaring med deltagelse i internationale og tværfaglige arbejds- og forskningsgrupper
  • Tilknytning til relevante danske institutioner, organisationer og/eller virksomheder
  • Mulighed for at finansiere eget tidsforbrug og deltagelse i møder
  • IPBES i Danmark forsøger så vidt muligt at balancere kønsfordeling og tværfaglighedDet danske

Det danske IPBES-kontor: Kontakt Lars Dinesen, 93 50 95 70 el. lars.dinesen@bio.ku.dk Website: www.ipbes.dk

Danske forskningsinstitutioner involveres i IPBES’s arbejde

Arbejdet med den nye rapport fra IPBES om invasive arter er i gang. Opstartsmødet finder sted i denne uge i Tsukuba, Japan, med deltagelse af tre forskere tilknyttet danske forskningsinstitutioner.

Seniorforsker Beate Strandberg og adjunkt Alejandro Ordonéz Gloria, begge Institut for Bioscience på Aarhus Universitet, og seniorforsker Henn Ojaveer, DTU Aqua og Estonian Marine Institute er udvalgt som hovedforfattere til kapitler i den kommende rapport.

Udarbejdelsen af en IPBES konsensusrapport omfatter 24 trin i fire hovedfaser, herunder tre forfattermøder som Tsukuba, og involverer en lang række forskere fra de forskellige kontinenter og forskellige forskningsdiscipliner.

Formålet med den kommende rapport er, at vurdere omfanget af invasive arters påvirkning af biodiversitet og økosystemydelser, herunder også landbrug og sundhed, samt give både beslutningstagere og praktikere handlemuligheder til at kunne kontrollere og udrydde disse arter. Ud over en global vurdering vil arbejdet også ske på en mere detaljeret, geografisk skala for at øge den praktiske anvendelse af rapporten. Udarbejdelsen af IPBES konsensusrapport om invasive arter forventes at tage tre år og er færdig i 2021.

Invasive arter – eller på engelsk Invasive Alien Species – er dyr og planter, der er indført af os mennesket til nye områder, og som har en skadelig virkning på omgivelserne, der ikke er gearet til at modstå nye og dominerende gæster.

Sektionsleder Anders Barfod, Aarhus Universitet og medlem af IPBES’s danske styregruppe siger: ”Det er positivt at se en stigende involvering af den danske forskningsverden i tilblivelsen af IPBES’s internationale konsensusrapporter, også selvom jobbet som udgangspunkt er ulønnet.  Jeg ser allerede nu frem til en grundig forskningsbaseret udredning om invasive arter, som dels kan beskrive problemernes omfang, dels anvise handlemuligheder”.