Det danske IPBES-kontor arrangerer biodiversitet og klima symposium den 25. oktober i Mærsk Tårnet i København om skoven, det åbne land og havene. Der vil være fokus på udfordringer og handlemuligheder til gavn for biodiversitet og måske klimaet – herunder om samspil og afvejninger.

Professor Katherine Richardson fra Sustainability Science Center, professor Carsten Rahbek fra Center for Makroøkologi, Evolution – begge Globe Institute under Københavns Universitet, Professor Jens Kjerulf Petersen DTU Aqua, professor Jørgen E. Olesen og Seniorforsker Berit Hasler begge Aarhus Universitet, Bo Øksnebjerg WWF-Verdensnaturfonden, Maria Gjerding Danmarks Naturfredningsforening og Dr. Hans Joosten, professor i moseøkologi og klimahistorie ved Greifswald Universitet, Tyskland, vil sammen med andre eksperter og fagfolk fremlægge den nyeste viden, deltage i paneldebat m.v..

Start kl. 9 med kaffe og morgenmad og så går det løs kl. 9.30. Deltagelse er gratis, men tilmelding er nødvendig til astrid.joergensen@bio.ku.dk – opgiv navn og institution. Program: http://I-IPBES-Symposium-25.okt_.-2.pdf