Sikrer Den Grønne Trepart transformativ forandring i Danmark? Det var det helt centrale spørgsmål, der blev stillet, da IPBES i Danmark afhold paneldebatten “Transformativ forandring i Danmark” til årets Klimafolkemøde.
De seneste internationale IPBES-rapporter kalder alle på at gennemgribende samfundsmæssige, økonomiske og teknologiske transformative forandringer er nødvendige for, at vi kan vende udviklingen i ikke kun biodiversitetskrisen, men også i klima- og forureningskrisen. Det betyder, at vi skal gøre tingene markant anderledes, og ikke bare gøre lidt mere eller mindre af noget, vi allerede gør. Det kræver altså et helt andet værdi- og tankesæt, end vi er vant til, hvis vi skal lykkes med at vende kriserne.
Ser man på transformative forandringer i en dansk kontekst, er det svært ikke at tænke på Den Grønne Treparts rolle i en sådan proces. Aftalen, der blev indført i sommeren 2024, og som har til hensigt at sikre mere natur, renere vand og en bæredygtig omstilling af landbruget, indeholder i sig selv en ambition og plan for en større, gennemgribende samfundsomlægning. Men er den nu ligefrem en plan, der kan sikre transformativ forandring i Danmark?
For at undersøge sagen nærmere, inviterede IPBES i Danmark Søren Egge Rasmussen, folketingsmedlem for Enhedslisten, Mads Kongsted Brenøe, politisk chefrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening, Anders S. Barfod, lektor ved Aarhus Universitet og medlem af IPBES i Danmarks styregruppe, og Johan Klejs, repræsentant for Den Grønne Ungdomsbevægelse, til at diskutere emnet og undersøge de muligheder, barrierer og udfordringer, der ligger i Den Grønne Trepart. Justine Grønbæk Pors, lektor ved CBS og medlem af IPBES i Danmarks styregruppe, var moderator på arrangementet, og der var lagt op til en spændende og perspektivrig debat.
Et til tilstrækkeligt forandringspotentiale?
”Jeg tror på, at den Grønne Trepart kan være med til at være en løftestang for, at vi får nogle naturområder, der er fuldstændig anderledes end den natur, vi ser i Danmark i dag” lød vurderingen fra Mads Kongsted Brenøe. ”Jeg tror, Treparten kan hjælpe os med at tale om naturen på en helt ny måde”, forsatte han, og netop dét anser han for et vigtigt skridt på vejen for den grønne omstilling.
Dog udtrykte han stadig en bekymring for, om der med Treparten faktisk til fulde opnås den grønne forandring, den ligger op til. Denne bekymring delte han med resten af panelet, der understregede vigtigheden af at sørge for, at Treparten gennemtænkes hele vejen igennem sit forløb.
Udfordringer på vejen
En væsentlig del af diskussionen drejede sig netop om de konkrete udfordringer, som kan spænde ben for Trepartens ambitioner og forhindre, at den reelt opnår det, den er blevet sat i verden for. Uensartede økonomiske incitamenter, usikkerheder omkring selve implementeringen og vidensdelingen i processen blev nævnt som potentielle centrale udfordringer.
Søren Egge Rasmussen pegede på, at meget af aftalen hviler på frivillighed og dermed også usikkerhed. ”Man har besluttet, at der skal være et bælte langs med havet, der ikke skal dyrkes. Det er jo nemt nok, men nu skal man forhandle om jorden med landmændene, der har gæld. Der er ikke nogen garanti for, at man kan nå i land med det hele.”
Johan Klejs tilsluttede sig bekymringen for planens udføring: ”Der er ingen garantier for, at vi får de store sammenhængende naturområder, sådan som det er planlagt”. Hertil påpegede han, at der mangler klare og opdaterede definitioner af, hvad ’beskyttet natur’ egentlig er. Uden en strengere og mere konkret definition at gå ud fra risikerer man, at ambitionerne for arealområderne udvandes og at indsatsen bliver uensartet, når det gælder om at nå målet om at indføre 20 procent beskyttet natur i 2030.
En anden central pointe blev fremhævet af Anders S. Barfod, som understregede, at Den Grønne Trepart ikke bør betragtes isoleret. Med henvisning til IPBES’ globale rapporter om transformative forandring og Nexus-rapporten, der forklarer balancerne mellem biodiversitet, fødevareproduktion, sundhed, vandforsyning og klima, fremhævede han behovet for en helhedsorienteret tilgang og påpegede, at transformativ forandring kræver en ændring på tværs af hele samfundet. Det er ikke nok, at vi kun tænker i mere eller mindre isolerede løsninger, der ikke tager højde for andre parallelle systemer i samfundet, som i praksis modarbejder den grønne omstilling.
Læs mere om de to internationale rapporter her.
”Alle støtteordningerne er gode eksempler på, hvordan man træffer andre valg, der er skadelige for naturen og samfundet”, forklarede han, og henviste til landbrugsstøtten, der stadig understøtter praksisser med store klima- og miljøomkostninger. Reel transformativ forandring vil derfor kræve, at man også tager fat på de støtteordninger og reguleringer, der er med til at fastholde status quo.
Denne pointe var der stor opbakning til blandt panelets deltagere og generelt var der stor enighed om, at ændringer af subsidie-systemet og andre former for ambitiøse reguleringer i vores samfundsstrukturer vil være nødvendige, for at opnå en reel transformativ forandring i Danmark.
Større helhedstænkning og langsigtede løsninger
Selvom debatten ikke var helt foruden forhåbninger for Den Grønne Treparts effekt, var budskabet i sidste ende klart: Treparten er måske en begyndelse, men ikke en konklusion eller direkte vej til transformativ forandring. Hvis vi vil sikre reel transformativ forandring, må vi sikre, at de politiske beslutninger er langsigtede, helhedsorienterede, baseret på den rette viden og ikke mindst sørger for, at den viden formidles ud til dem, der i sidste ende skal stå for det udførende arbejde i de lokale Treparter.Som Anders S. Barfod afslutningsvist formulerede det: “Politikkerne skal tænke på, at beslutningerne skal stå i rigtig mange år. Derfor må det ikke blive et kludetæppe af særinteresser.”
IPBES i Danmark takker alle paneldeltagere for at bidrage til en spændende og nuanceret debat. En særlig tak til publikum, der efterfølgende deltog aktivt med spørgsmål, og dermed bidrog til en vigtig diskussion om Danmarks videre vej mod transformativ forandring.
