Så er den her endelig! Den længeventede ekspertudtalelse om værdierne af biodiversitet er nu klar, og der er meget godt at dykke ned i.
I dag udkommer den ny IPBES-ekspertudtalelse om værdierne af biodiversitet efter lang tids spændt venten. Den er lavet i et samarbejde mellem eksperter fra seks danske universiteter og baseret på den global IPBES-rapport om værdier, der udkom i 2022. Ekspertudtalelsen har været to års undervejs, men kommer nu med 11 handlemuligheder møntet på at inspirere danske beslutningstagere og fremme en grøn omstilling.
Professor Mette Termansen fra Institut for Resurseøkonomi på Københavns Universitet, der er førsteforfatter på udtalelsen, udtaler sig positivt om projektet og samarbejdet og med håb for ekspertudtalelsens effekt:
Jeg er glad for, at det er lykkedes at lande en udtalelse om de mange forskellige værdier af biodiversitet blandt eksperter med forskellig baggrund og fra så mange forskellige institutioner. Vi har gjort det, fordi biodiversitetskrisen er en grundlæggende udfordring for det danske samfund og for os alle, og fordi dens årsager stikker dybt. Det er selvfølgelig mit håb, at beslutningstagere vil læse vores anbefalinger og anvende dem.
– Mette Termansen, professor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO)
Biodiversitetskrisens akutte handlingsbehov
Den nye ekspertudtalelse er en respons på det stadig stigende tab af biodiversitet herhjemme og verden over. De seneste rapporter fra IPBES vurderer, at hver fjerde art, kategoriseret som truet af udryddelse, vil være forsvundet inden for blot årtier. Udryddelsesraterne inden for kendte organismegrupper som pattedyr, fugle, fisk, padder og krybdyr er 10 eller flere hundrede gange højere end før industrialiseringen og de seneste århundreders voldsomme befolknings- og forbrugsvækst. Også almindelige arter går kraftigt tilbage. Verdens bestande af vilde dyr er over en bred kam reduceret med op imod 3/4 dele siden 1970, og samtidig sker der et markant og ikke synligt tab af genetisk variation.
Oveni alt dette rapporterer IPBES om en reduktion i de økosystemstjenester, der understøtter de positive bidrag, mennesket får fra biodiversiteten. Af de 18 afgørende bidrag fra biodiversiteten, som IPBES har identificeret, er 14 i øjeblikket under forringelse, hvoraf mange er alvorligt påvirket. Dette inkluderer klimaregulering, jordens frugtbarhed og bestøvning, samt luft- og vandkvalitet. Samlet set bliver konklusionen på alt dette, at vi befinder os i en biodiversitetskrise.
En væsentlig årsag til denne krise er, at der ikke i tilstrækkelig grad tages højde for biodiversitetens værdi i bl.a. økonomiske og politiske beslutningsprocesser. Alle de afledte følger af at biodiversiteten forringes, bliver ofte ignoreret eller håndteret ufuldstændigt. Først når hensynet til biodiversitetens værdier konsekvent inddrages i beslutningstagningen, bliver der mulighed for at indføre en grundlæggende og systemisk løsning på biodiversitetskrisen.
Der er en stigende erkendelse af, at menneskets forvaltning af klodens ressourcer har ført til en dramatisk tilbagegang for klodens arter og biodiversitet (IPBES 2019). Der er også stærke beviser for og en voksende erkendelse af, at denne tilbagegang betyder noget.
– IPBES ekspertudtalelse 2025
Globale værdier i en dansk sammenhæng
I 2022 udkom den globale IPBES-rapport om værdier af biodiversitet: ”Diverse Values and Valuation of Nature”. Rapporten kom med bud på en kategorisering af værdierne og forskellige perspektiver på biodiversitet. Den globale rapport fra IPBES gav også en sammenstilling og vurdering af eksisterende metoder og praksisser omkring inddragelse af disse værdier i primært økonomiske og politiske beslutninger. Rapporten søgte på denne måde at bidrage til forståelsen af de barrierer, der skal overkommes, og de handlemuligheder, der kan implementeres, for at løse biodiversitetskrisen.
Dette er dog langt fra en ligetil opgave. Carsten Rahbek formand for IPBES-styregruppe i Danmark forklarer følgende om udfordringerne i arbejdet med biodiversitetskrisens årsager:
Selvom årsagerne til biodiversitetskrisen er kendt, er det stadigvæk en stor udfordring at få betydningen af biodiversitet med i beslutningsprocesser på tværs af sektorer og i en skala, der er stor nok til at vende udviklingen. Et vigtigt skridt er at etablere en fælles forståelse for, hvordan man opfatter disse værdier. En sådan forståelse vil i bedste fald kunne etablere en form for konsensus eller i det mindste skabe forståelse for og bygge bro mellem forskellige holdninger.
– Carsten Rahbek, professor i biodiversitet og forperson for IPBES i Danmarks styregruppe
Et godt eksempel på dette er, at en af vores primære målestokke for velfærd og fremgang i det danske samfund i hele perioden har været, og stadig er, det danske bruttonationalprodukt (BNP). I økonomisk sammenhæng har både forskere og embedsfolk i årtier forsøgt at udvikle et grønt nationalregnskab, hvor man fratrækker de tab af værdi, som følger af bl.a. klimaændringer og tab af biodiversitet. Det er dog stadig det rene BNP, der står som en indikator for udviklingen i samfundet, og netop dét er et af de punkter, denne ekspertudtalelse forsøger at rykke på.
Mette Termansen opsummerer intentionen bag ekspertgruppens arbejde mod dette således:
Vi har i ekspertgruppen forsøgt at komme med handlemuligheder til, hvordan de forskellige værdier af biodiversitet bedre kan integreres i beslutninger og planlægningen i det danske samfund. Fordi vi kan se, at der er et fundamentalt problem, når det ikke sker. Vi bliver nødt til at tænke langsigtet og systematisk for at få så grundlæggende værdier med i vores beslutningsprocesser og planlægningsværktøjer.
– Mette Termansen, professor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO)
Værdier af biodiversitet – en vej mod løsningen
En overordnet målsætning for biodiversitet aftalt i EU og FN er, at vi i 2050 skal leve ”i harmoni med naturen”. Netop denne specifikke formulering er vigtig, og understreges gennem Mette Termansens udlægning af nødvendigheden for biodiversitetens fulde forståelse og værdsættelse:
Et afgørende udgangspunkt er, at biodiversitet er forstået og værdsat, og at dette afspejles i både de samfundsmæssige målsætninger og prioriteringer, i lovgivningen og det statslige reguleringssystem og i sidste instans i vores handlinger.
– Mette Termansen, professor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO)
Intet tyder på, at dette ikke kan lade sig gøre i Danmark. For at tilgodese naturværdierne i den politiske proces identificerer IPBES fire niveauer af værdiorienterede indsatser, såkaldte løftepunkter (indsatsområder), som fremmer transformativ forandring: (1) værdisætning og erkendelse af naturværdier, (2) inkludering af naturens mangfoldige værdier i beslutningstagning, (3) reformering af politik, rettigheder og love samt (4) et skift mod bæredygtige samfundsnormer og -mål. Samlet set understreger løftepunkterne, at det kræver, at vi ændrer vores syn på og adfærd og aktiviteter i forhold til biodiversitet fundamentalt, hvis biodiversitetskrisen skal vendes.
De fire løftepunkter
De fire indsatsområder, som skitseres i rapporten, bygger på forskellige anskuelser af værdien af natur og biodiversitet. Sammen danner de rammen om de 11 forslag til handlemuligheder, der i ekspertudtalelsen præsenteres i en dansk sammenhæng, og som af IPBES er sammensat med henblik på opnå en samfundsmæssig værdsættelse af natur og biodiversitet, der også vil bidrage til målene på FN og EU-niveau.
De fremlagte handlemuligheder i rapporten vurderes at kunne implementeres forholdsvist enkelt i Danmark.
– IPBES ekspertudtalelse 2025
Det mest håndgribelige indsatsområde handler om at gøre naturens mangfoldige værdier – herunder økonomiske, økologiske, kulturelle, relationelle og iboende værdier – synlige igennem værdisætning. Dette indebærer f.eks. at fremme samfundets bevidsthed om naturens værdier gennem uddannelse, kommunikation og formidling, og at udvikle metoder til at kvantificere biodiversitetens bidrag til menneskelig trivsel og velfærd.
Et næste skridt er at sikre, at disse aktivt kan indgå i beslutningstagningen – både i politik, erhvervslivets investeringsstrategier og civilsamfundets indsatser. Dette kræver en tydeliggørelse af de principper og metoder, der benyttes til at integrere naturværdiers betydning i vurderingen af effekterne af økonomiske og politiske beslutninger. Ikke alene anbefales det, at naturens mange forskelligartede værdier indregnes i grønne regnskaber og samfundsøkonomiske opgørelser, men også at man via dialog og offentlige høringer medvirker til, at samfundets mangfoldige syn på natur og biodiversitet kan komme til udtryk.
Det kræver derfor en grundlæggende revidering af de politiske- og lovmæssige rammer for, at naturens værdier kan blive en integreret del af samfundets struktur og dynamik. Dette indebærer gennemgribende forandringer i økonomiske instrumenter såsom støtteordninger og skatteregler, der fremmer nytænkning, respekterer begrænsningerne i naturens ressourcer, beskytter værdierne og sikrer bæredygtighed på lang sigt, frem for at understøtte naturødelæggende praksisser.
Endelig kræver det, at der sker en grundlæggende omstilling af vores værdier og normer, der former vores økonomiske og politiske systemer. Her handler det ikke blot om at anerkende og institutionalisere naturens værdier, men om en grundlæggende omstilling af vores fælles forståelse af velstand og udvikling, så vi kan overgå fra kun at måle materiel vækst og ignorere ødelæggelse af naturgrundlaget til at fremme langsigtet bæredygtighed, trivsel og kollektivt ansvar.
Læs mere om nødvendigheden af disse værdier af biodiversitet, eksempler og de 11 handlemuligheder i ekspertudtalelsen. Den findes her: Danske IPBES-udgivelser – IPBES i DANMARK
