Alle virksomheder er afhængige af biodiversitet, og alle virksomheder påvirker biodiversiteten. Den globale økonomis vækst er sket på bekostning af et enormt tab af biodiversitet, som nu udgør en kritisk og gennemgribende systemisk risiko for økonomien, den finansielle stabilitet og menneskers velbefindende. Sådan lyder en af de helt centrale konklusioner i den nye banebrydende ”Business and Biodiversity”-rapport, der blev offentliggjort af IPBES d. 9. februar 2026.
Biodiversitets- og naturtab kan ikke længere behandles som et niche- eller CSR-anliggende i erhvervslivet. Det fremgår klart af den nye metodisk IPBES-rapport, der mandag den 9. februar blev godkendt af mere end 150 medlemslande på IPBES’ 12. plenarforsamling i Manchester.
Rapporten Methodological Assessment of the Impact and Dependence of Business on Biodiversity and Nature’s Contributions to People, der også er kendt som ”Business and Biodiversity”-rapporten, dokumenterer, at virksomheder både har en afgørende påvirkning på biodiversiteten, samtidig med at de er fundamentalt afhængige af den og dens funktioner, såsom råmaterialer, bestøvning, energi, regulering af klima- og miljøforhold, herunder blandt andet regulering af vandstrømme. Tabet af biodiversitet udgør dermed en potentiel systemisk risiko med konsekvenser for økonomi, finansiel stabilitet og menneskers velfærd.
IPBES har i rapporten opsummeret 10 nøglebudskaber, der fremhæver rapportens vigtigste pointer. I boksen nedenfor finder du en kort opsummering af dem, basseret på Matt Jones, en af de tre hovedforfatteres, egen opsummering.
| Rapportens 10 centrale nøglebudskaber 1. Alle virksomheder er afhængige af og påvirker biodiversitet Det, der er profitabelt for virksomheder i dag, men skader naturen, underminerer den langsigtede værdiskabelse. Alle virksomheder både påvirker og er afhængige af biodiversitet. 2. Fra risiko til mulighed Virksomheder kan reducere naturrelaterede risici og samtidig åbne for nye forretningsmuligheder. 3. Kløften er markant Færre end 1 % af børsnoterede virksomheder rapporterer om, hvor vigtig naturen er for deres forretning. 4. Rapportering er kun begyndelsen Offentliggørelse af data og transparens er vigtig, og reel fremgang afhænger af aktiviteterne fra konkrete handlinger. 5. Handling kan ske nu Rapporten sammenfatter 25 konkrete handlemuligheder fra porteføljestyring og virksomhedsstrategi til drift på lokationsniveau. 6. Det er ikke et dataproblem Mange af de nødvendige data og metoder findes allerede til at håndtere virksomheders påvirkning af naturen og samtidig styrke virksomheders robusthed. 7. Én løsning passer ikke til alle Der findes ikke én metode, der egner sig til alle forretningsbeslutninger. Rapporten opstiller principper for, hvad der er ”fit for purpose”. 8. Bedre beslutninger kræver bedre viden Når forretningsindsigt kombineres med videnskabelig viden samt oprindelige folks og lokalsamfunds viden, opnås bedre resultater. 9. Handling har afsmittende effekter Virksomheders lederskab kan ændre adfærd hos konkurrenter, leverandører, kunder og forbrugere. 10. Det er en fælles opgave Virksomheder kan ikke løfte opgaven alene – rapporten skitserer mere end 100 tiltag for regeringer, finanssektoren, civilsamfundet og andre aktører, så der skabes gevinster for både erhvervsliv og biodiversitet. Kilde: Jones, M. Want to hear direct from the IPBES #BizBiodiversity experts? [Images attached] [Post]. LinkedIn. https://www.linkedin.com/posts/matt-jones-00636213_10-insights-for-businesses-activity-7426691202541862913-DUnu?utm_source=share&utm_medium=member_desktop&rcm=ACoAAB0879ABAZ9HwPS3h-gEdA-emwqXKJhQUUA (egen oversættelse) |
Biodiversitetsstab er en reel økonomisk risiko
En af rapportens centrale konklusioner er, at biodiversitetstab ikke blot handler om etik, omdømme eller frivillige bæredygtighedsinitiativer, men om risikostyring. En anden central pointe fra rapporten er, at de globale pengestrømme i dag peger i den forkerte retning, når det kommer til beskyttelse af biodiversitet.
I 2023 blev de globale offentlige og private finansieringsstrømme med direkte negative virkninger på naturen anslået til 6,2 billioner euro, hvoraf private finansieringsmidler udgjorde 4,2 billioner euro, mens de offentlige udgifter til miljøskadelige subsidier udgjorde ca. 2 billioner euro.
I modsætning hertil er det kun 169,77 mia. euro i offentlige og private finansieringsstrømme, der i 2023 gik til aktiviteter, der bidrager til bevarelse og genopretning af biodiversitet. Det vil sige, at finansieringen af de skadelige aktiviteter er 35 gange større end finansieringen af de gavnlige.
For at udviklingen i det fortsatte tab af biodiversitet kan vendes, er det derfor nødvendigt at få vendt pengestrømmen, så positive initiativer understøttes, og investeringer og subsidier, der skader økosystemer, reduceres. Det kræver derfor en grundlæggende, forandring af virksomhedernes tilgang til naturen og biodiversiteten, så styring, måling og incitamenter gennemgående peger i samme retning.
Læs mere om transformativ forandring her: Ny ekspertudtalelse på vej! – IPBES i DANMARK
Implementeringsgab og et fælles ansvar
Rapporten peger samtidig på et markant implementeringsgab (”implementation gap”). Mange virksomheder omtaler biodiversitet i deres strategier og politikker, men langt færre kan dokumentere deres faktiske påvirkninger – og endnu færre effekten af tiltag, der skulle gavne den. Faktisk nævner mindre end 1 % af offentligt rapporterende virksomheder i dag biodiversitetspåvirkning i deres rapportering. Prof. Stephen Polasky, en af rapportens tre hovedforfattere, udtaler:
”The loss of biodiversity is among the most serious threats to business. Yet the twisted reality is that it often seems more profitable to businesses to degrade biodiversity than to protect it. Business as usual may once have seemed profitable in the short term, but impacts across multiple businesses can have cumulative effects, aggregating to global impacts, which can cross ecological tipping points.”
– Prof. Stephen Polasky (USA)
Selvom det på den korte bane kan være ressourcekrævende og en omkostning for virksomhederne at omlægge deres praksis, gavner det derfor ikke kun biodiversiteten, men på den lange bane også virksomhederne selv, når de aktivt vælger at indtænke biodiversiteten i deres strategier og virksomhedsdrift.
Omvendt har det, når mange virksomheder påvirker det samme landskab, en negativ kumulativ effekt, der samler sig til globale konsekvenser, der i værste fald kan resultere i, at økosystemer skubbes udover deres økologiske tipping points. Derfor kan virksomheder ikke fortsætte som hidtil, hvis den negative udvikling skal vendes.
Et vigtigt budskab i den nye rapport er imidlertid, at tabet af biodiversitet ikke kun er et virksomhedsanliggende. Det er også et finans- og reguleringsanliggende. Den risiko, tabet af biodiversitet medfører, er også relevante for investorer, banker, myndigheder og tilsyn, og deres rolle i at få vendt situationen er derfor også afgørende. Centralbanker i mindst otte lande og EU har allerede analyseret den finansielle sektors eksponering for afhængighed af biodiversitet. Men trods den øgede opmærksomhed, er anvendelsen af deres resultater hidtil været begrænsede. Rapporten peger her på tre hovedbarrierer: pålidelige data, pålidelige modeller og scenarier.
| I statistikkens lys – nøglestatistikker og fund fra rapporten • $1,18 billion – $130,11 billion (1 billion euro – 11,04 billioner euro): Væksten i den globale økonomi mellem 1820 og 2022 (i 2011-dollars) • +100% vs -40%: Gennemsnitlig stigning i menneskeskabt kapital per indbygger siden 1992, kontra fald i naturkapitale aktier • $7,3 billioner (6,2 billioner euro): Globale offentlige og private finansstrømme i 2023 med direkte negative virkninger på naturen, hvoraf privat finansiering stod for $4,9 billioner (4,2 billioner euro), mens offentlige udgifter til miljøskadelige subsidier udgjorde ca. $2,4 billioner (2 billioner euro) • $220 milliarder (169,77 milliarder euro): Globale offentlige og private finansstrømme i 2023 rettet mod aktiviteter, der bidrager til bevarelse og genopretning af biodiversitet • <1%: Offentligt rapporterende virksomheder, der nævner biodiversitetspåvirkninger i deres rapporter • 60%: Global andel af oprindelige folks landområder, som er truet af industriel udvikling • 25%: Andel af oprindelige folks territorier, der er under højt pres pga. ressourceudnyttelse • Mindst 8: Antal lande (samt EU), hvor centralbanker har analyseret deres finansielle institutioners eksponering for afhængigheder af biodiversitet (IPBES 2026) (egen oversættelse) |
Klarere metoder og konkrete handlemuligheder
Et nøglebudskab i rapporten er, at biodiversitetspåvirkning er sted-specifik. Beslutninger kan ikke alene baseres på gennemsnitstal eller akkumulerede indikatorer. Der er behov for lokationsnær viden om aktiver og værdikæder, hvis risikovurderinger og regulering skal være effektive.
Det er derfor umuligt at opstille én enkelt metode for måling og styring af påvirkning og afhængige af biodiversitet, der er passer til alle virksomheder. Derfor samler rapporten mere end 100 konkrete eksempler på tiltag, der kan gennemføres af virksomheder, regeringer, finansielle aktører og civilsamfundet.
Tiltagene spænder fra ændringer i økonomiske incitamenter og regulering til bedre data, gennemsigtighed og kapacitetsopbygning, og som hjælp til at vejlede virksomhederne i deres valg af metoder, identificerer rapporten tre overordnede: Dækning (både geografisk og omfanget af de medtagne påvirkninger og afhængigheder); nøjagtighed (i hvor høj grad resultaterne korrekt beskriver det, de er designet til at måle); og reaktionsevne (metodens evne til at registrere ændringer, der kan tilskrives virksomhedens handlinger og aktiviteter).
Biodiversitet og virksomheders fremtid
Selvom rapporten ikke direkte vurderer den enkelte virksomheds strategiske valg, er budskabet tydeligt: Biodiversitet er en del af virksomhedernes fremtidige ”licence to operate”. Forsyningssikkerhed, ressourceknaphed, naturkatastrofer, strammere regulering samt omdømme og tillid er alle tæt knyttet til biodiversitetens tilstand. Matt Jones opsummerer det således:
“Businesses and other key actors can either lead the way towards a more sustainable global economy or ultimately risk extinction…both of species in nature, but potentially also their own.”
– Matt Jones (UK), one of three Co-chairs of the Assessment
Den nye rapport sender dermed et klart signal til erhvervsliv og beslutningstagere: Virksomheder kan enten bidrage aktivt til den nødvendige omstilling – eller risikere, at naturens sammenbrud også underminerer deres egne forretningsmodeller.
Du kan læse rapportens resume for beslutningstagere her: IPBES Digital Assets
Hvis du vil vide endnu mere om rapporten og også hører professor Carsten Rahbek, forperson for IPBES i Danmark, udtale sig om den, kan du nedenfor finde en oversigt over rapportens danske medieomtale.
| Oversigt over dansk medieomtale af rapporten pr. 25/2 2026 P1 Morgen: https://www.dr.dk/lyd/p1/p1-morgen/p1-morgen-2026/mandag-9-februar-2026-11802633071 P1 Orientering: https://www.dr.dk/lyd/p1/p1-orientering/p1-orientering-2026/mandag-9-februar-2026-11802610071 P1: Ny IPBES-rapport: Biodiversitetskrisen vil koste virksomheder dyrt Børsen: “Biodiversitet bør være et kerneemne i erhvervslivet – ikke et sidehensyn” (Kun for abonnementer) |
