Der lander meget snart nyt undervisningsmateriale om biodiversitetskrisen til folkeskolerne. I forvejen har IPBES i Danmark udarbejdet et tilsvarende materiale til gymnasieskolerne. Hele grundlaget for undervisningsmaterialet er, at elever og lærere på ungdomsuddannelserne får den allernyeste viden og indsigt i biodiversitetskrisen, så de er klædt til en samtale også om dens konsekvenser og de potentielle handlemuligheder, der findes.
Undervisningsmaterialet består af undervisningshæfter, en række korte artikler og flere videoer, der giver en status over dansk og global biodiversitet og natur og biodiversitet og de tilhørende økosystemtjenester, som vi mennesker er afhængige af. Det er de unge generationer i folkeskole og gymnasier, der skal leve med konsekvenserne af den biodiversitetskrise, vi befinder os i, og det har derfor været magtpåliggende, at de er informeret. De fleste elever er informeret om klimakrisen fra undervisningen men kender ikke noget til biodiversitetskrisen.
Før vi lancerer et nyt materiale til folkeskolerne, vil det være nyttigt at gøre status over det tidligere offentliggjorde materiale til gymnasierne. Er det blevet benyttet? Og hvilken effekt har materialet haft på eleverne. Det har vi nemlig haft mulighed for at blive klogere på, efter at Freja Korsholm fra Aarhus Universitet har vurderet effekten af undervisning i biodiversitetskrisen på et hold gymnasieelever.
Status over undervisningsmateriale til gymnasierne
Men først en kort status. IPBES i Danmark offentliggjorde i 2022 tre nye undervisningshæfter og fire videoer om biodiversitetskrisen til anvendelse i gymnasieskolerne. Materialet ligger kan stadig downloades gratis fra IPBES i Danmarks hjemmeside og blev udarbejdet med støtte fra Aage V. Jensen Naturfond. To år senere – i 2024 – blev de tre hæfter opdateret med den nyeste viden, der var kommet til i de mellemliggende år, og tre helt nye versioner lagt på hjemmesiden. Hæfterne er også til udlån på ca. 40 af landets biblioteker og mange hundrede hæfter er gratis leveret til gymnasieskoler og andre institutioner og foreninger herunder Miljøministeriet.
Status er, at nu 4 år efter hæfterne er lagt frem, er hæfterne nedtaget ca. 1.500 gange, og det er angivet, at stoffet er anvendt i undervisning om biodiversitetskrisen af 500 lærere på flere end 100 gymnasieskoler, der har involveret ca. 30.000 elever og i forløb der i alt dækker ca. 4.500 undervisningsmoduler. Tallene er baseret på registreringer ved download af hæfterne på IPBES i Danmarks hjemmeside. De er forbundet med usikkerhed, da det ikke er efterprøvet, om de angivne tal så faktisk også er gennemført.
Hvem har nedtaget materialet?
Det er gymnasier over hele landet på Sjælland, Lolland-Falster, Fyn og over hele Jylland, der har nedtaget hæfterne. De er også nedtaget af skoler på Færøerne og Grønland og f.eks. Europaskolen i Luxemburg.
Hele kort med liste over gymnasierne: Kort med liste over gymnasieskoler
En række andre aktører har også haft glæde af materialet heriblandt konsulenter i private firmaer samt offentlige myndigheder både i staten og i flere end 30 kommuner. Samtidig har også folkeskoler, efterskoler og erhvervsskoler nedtaget undervisningshæfterne, og det samme har flere end 30 voksenuddannelser. Endelig har en stribe private organisationer vist interesse f.eks. Danmarks Naturfredningsforening, Spejderbevægelsen og Bedsteforældrenes klimaaktion.
Se også Nye undervisningshæfter om biodiversitetskrisen udgivet – IPBES i DANMARK
En tidligere gennemført interviewundersøgelse med deltagelse af 35 tilfældigt udvalgte gymnasielærere viste, at kun halvdelen på daværende tidspunkt havde omsat download af hæfterne til aktiv undervisning i biodiversitetskrisen. Det mest anvendte var hæfte 1 rettet mod biologiundervisningen, der var anvendt af 75% af lærerne og derefter hæftet om biodiversitet og klimakrisene anvendt af 63% af lærerne. Cirka 500 elever havde modtaget undervisning i materialet af de 16 lærere på forskellige niveauer. Tallene ville dog stige, da flere lærere overvejede at anvende materialet på et senere tidspunkt.
De fire videoer om biodiversitetskrisen og overvågning af biodiversitet er set i alt 5.700 gange. Den mest benyttede er videoen, hvor professor Katherine Richardson giver sin introduktion til biodiversitetskrisen.
Specialeafhandling i biologi og psykologi
Et er anvendelsen af materialet i gymnasierne, noget andet er at blive klogere på, hvilken effekt de mange undervisningsforløb har haft på eleverne. Netop det spørgsmål satte cand.scient. Freja Korsholm sig for at besvare i sit specialestudie i biologi og psykologi på Aarhus Universitet i et studie af ”læring om biodiversitet”. Her fulgte hun anvendelsen af en af materialets videoer og hæftet om biodiversitetskrisen i et intensivt undervisningsforløb gennemført af en gymnasielærer i biologi. Temaet for forløbet var biodiversitet og biodiversitetskrisen.
Freja Korsholms speciale udsprang af en motivation om at øge bevidstheden om biodiversiteten og naturens udfordringer, menneskets rolle og det ansvar, vi mennesker har for at bidrage til at bremse den negative udvikling. Freja Korsholm tog didaktiske kurser i biologi og arbejdede med Børne- og Undervisningsministeriets læreplaner. Her blev det tydeligt, at gymnasieskolen er central for at formidle viden om menneskets rolle i globale og lokale problemstillinger. Læreplanerne for biologi understreger netop, at eleverne skal opnå et fagligt grundlag, der gør dem i stand til at forholde sig til disse problemstillinger og handle ansvarligt i samfundet.
Samtidig lavede Freja en grundig vurdering i sit speciale, om undervisningsmaterialet indholdsmæssigt levede op til de faglige forventninger man kan have til belysning af en samfundskrise som biodiversitetskrisen. Men hovedformålet var at undersøge om eleverne faktisk opnåede den tilsigtede faglige forståelse, og hvilke læringseffekter biologiundervisningen havde. Psykologidelen blev brugt til at lære, hvordan eleverne kan lære med anvendelse af følelser, meninger og værdier, fordi forskningen viser, at information og viden i højere grad huskes, når den kobles til disse såkaldte domæner. Nogle af spørgsmålene i specialet var at undersøge, hvilken viden om biodiversitet eleverne tilegner de sig? Hvilke følelsesmæssige reaktioner opstår, når de præsenteres for menneskets negative påvirkning af naturen? Og udvikler de handlekompetence i forhold til at hjælpe biodiversiteten?
Effekterne af undervisning om biodiversitetskrisen
Spørgsmålene dannede grundlag for undersøgelsen, der tog udgangspunkt i et to ugers undervisningsforløb af 15 gymnasieelever i biologi B på et gymnasium. Freja Korsholm anvendte bl.a. før og efter mindmaps af elevernes opfattelse af biodiversitet, interviews af eleverne og foretog observationer i undervisningstimerne.
Mindmaps om biodiversitet efter undervisningsforløbet var væsentligt mere komplekse og inkluderede f.eks. ord som biodiversitetskrise, menneskets rolle, politik og samfund. Sådanne ord relaterede eleverne ikke til ordet biodiversitet før undervisningsforløbet.
Sammenfattende var den måske største iagttagelse, at mange eleverne ikke var klar over, at der eksisterer en biodiversitetskrise og at eleverne derfor heller ikke er klar over, at den er skabt af mennesker. Til gengæld kender eleverne godt til klimakrisen. Det var således en øjenåbner for eleverne, at det er vi menneskers ansvar at handle på og forsøge at løse biodiversitetskrisen.
Hør Freja fortælle om projektets metode og resultater samt hvad undervisningsmaterialet kan i undervisningen her:
Hele afhandlingen kan læses her: Specialeprojekt – Freja Korsholm
Hvad med folkeskolerne?
Den store interesse er et tegn på, at en af tidens største globale udfordringer fylder mere i samfundet – også på ungdomsuddannelserne. IPBES i Danmark præsenterer om kort tid et helt nyt materiale til folkeskolerne. Her vil 14 spørgsmål til biodiversitetskrisen blive belyst af et tilsvarende antal korte artikler henvendt direkte til eleverne og med en eller flere nærværende elevopgaver.
Dette undervisningsmateriale er udarbejdet af i samarbejde mellem IPBES i Danmark og Biologiforbundet, og det vil ligeledes blive lagt frem til gratis nedtagning fra IPBES i Danmarks hjemmeside. Artiklerne bygger ligesom gymnasiematerialet på den allernyeste viden fra de globale IPBES-rapporter samt dansk forskning og er kvalitetssikret af 15 førende danske universitetsforskere. Artiklerne kan nedtages enkeltvis men vil også udgøre et særnummer af Biologiforbundets blad Kaskelot, der her i løbet af maj lander på bordene på lærerværelserne rundt omkring hos alle danske private- og kommuneskoler. Selv syd for grænsen vil “danske” skoler modtage nogle eksemplarer af hæftet.
Viden i hæftet vil i øvrigt også være relevant og kunne anvendes af mange andre brugere.
