Undervisningsmateriale til folkeskoleelever
Hvad er biodiversitetskrisen?
Kan vi overleve uden naturen?
Hvad er årsagerne til Biodiversitetskrisen?
Hvad er usynlig udryddelse?
Hvad betyder produktionen af fødevarer og det vi spiser, for biodiversiteten?
Hvad er værdien af natur?
Hvad koster mere biodiversitet?
Kan biodiversitetskrisen vendes?
Det er spørgsmål undervisningsmaterialet fra IPBES i Danmark og Biologiforbundet søger at besvare. Materialets 14 artikler har hver sin vinkel på biodiversitetskrisen. Artiklerne er henvendt til eleverne i folkeskolen og kan læses af alle. Til hver artikel følger en eller flere elevopgaver, der også motiverer til at komme ud i naturen. Se biolog og skolelærer Nanna Heidemann introducere materialet i denne korte video:
Mød Nanna Heidemann – biolog og naturfagslærer
Materialet består desuden af videoer, der introducerer biodiversitetskrisen samt flere hjælpeark til at understøtte undervisningen. Materialet ligger samlet i Kaskelot, biologilærernes foreningsblad, og hæftet er cirkuleret til alle danske folkeskoler. Se introduktionsvideo til materialet her:
Biodiversitet – For folkeskoler
Biodiversitetskrisen er en krise, hvor overudnyttelse og overforbrug rammer de nye generationer. Derfor er baggrunden for projektet i høj grad at få en syntese af de seneste forskningsresultater bragt ind i klasselokalerne med det samme, så eleverne har indblik i biodiversitetskrisen. Det skaber mulighed for, at eleverne kan føre en samtale om problematikkerne og diskutere de handlemuligheder, som materialet byder ind med sammen med andre samfundsaspekter.
Teksterne bygger på viden fra IPBES globale konsensusrapporter målrettet en dansk virkelighed. Artikler kan hentes enkeltvis og indgå i forløb, hvor netop det tema er relevant. Find de enkelte artikel samt det fulde hæfte her:
Undervisningsmaterialer | IPBES
Artiklerne er kvalitetssikret af 16 eksperter fra seks universiteter i det danske IPBES-samarbejde og både faglige og didaktiske eksperter har bidraget. En særlig tak til professor Katherine Richardson fra Københavns Universitet og lektor Anders Barfod fra Aarhus Universitet for at udgøre en faglig styregruppe for projektet, der er gennemført via en bevilling fra Aage V. Jensen Naturfond.
Udsendelse af flere tusinde hæfter til alle danske folkeskoler og Biologiforbundets medlemmer blev fejret med en lille reception i Mærsk Tårnet i København 14. august.
Klimafolkemødet i Middelfart
Teltene var fyldt og spørgelysten stor, da IPBES i Danmark var vært for to sessioner på Klimafolkemødet i Middelfart. Formålet var at bringe natur og biodiversitet i spil i klimadiskussionen.
Flere rapporter fra naturplatformen IPBES og senest den såkaldte Nexus-rapport om klima, biodiversitet, fødevareproduktion, sundhed og vand har slået fast, at klima- og biodiversitetskriserne samt fødevareproduktionen er sammenkoblede og bør tænkes sammen med de øvrige elementer. Hvis man skruer på én, påvirker det alle øvrige elementer. Her følger kort omtale af de to sessioner.
Spis for fremtiden – kost og fødevareproduktion
Vi havde inviteret Sigrid Friis, i Europa Parlamentet for de Radikale, og Tage Duer fra den grønne tænketank CONCITO til diskussion om fødevareproduktion og plantebaseret kost. Plantebaseret kost er blandt de handlemuligheder rapport fra IPBES peger på.
Tage Duer, der arbejder med arealanvendelse og omstilling af fødevareproduktionen i Danmark, blev indledningsvist spurgt til, om den målsætning som Biodiversitetsrådet anbefaler. At Danmark lever op til de internationale mål vedtaget i FN og EU om en omlægning til, at 30% af land- og ferskvand- og havarealerne får natur som et primært formål. Spørgsmålet var i sin enkelthed kan det lade sig gøre i Danmark?
Ifølge Tage Duer er vi ”nødt til at spise anderledes – både i Danmark og resten af Verden”. Budskabet var, at vores produktion af fødevarer i langt højere grad bør omstilles og baseres på planter. Det korte svar til de 30% er JA.
Plantebaseret kost er et af de mest oplagte virkemidler ift. den omstilling, der skal bidrage til at vende biodiversitets- og klimakriserne. Det betyder ikke, vi skal blive vegetarer, men det betyder, vi skal omlægge fødevareproduktionen og stimulere og belønne den ny retning.
Sigrid Friis blev meget apropos spurgt til, hvorfor omstillingen ikke går hurtigere? Her kom EU’s landbrugsstøtte naturligt nok i fokus. Ifølge Sigrid Friis udgør EU’s landbrugsstøtte ikke mindre end 1/3 af EU’s budget. Og vi har pt. ikke en fremsynet landbrugspolitik. EU’s støttekroner er baseret på hektarstøtte, dvs. jo større landbrug des flere støttekroner og begunstigelse af den animalske produktion.
En omlægning vil ifølge Sigrid Friis betyde, at vi erstatter hektarstøtte med grønne krav på tværs af bedrifter og EU-lande, så landene konkurrerer på lige vilkår. En ny landbrugsreform er under forhandling og skal træde i kraft fra 2028.
Til sessionen blev der diskuteret vanetænkning, identitet, sundhed og økonomi og om plantebaseret kost kan opfylde vores næringsstofbehov. Der var synspunkter om, at alle bør inddrages – ikke kun befolkningen i storbyerne – og at mange vaner skal brydes.
Se sessionen her [45 min]: Spis for fremtiden – kost og fødevareproduktion
Klima og biodiversitet – tipping points
Til den anden session deltog afdelingschef i DMI og direktør i det Nationale Forskningscenter for Klima Adrian Lema og Underviser på DIS Jade Ajagun-Brauns til at berøre tippepunkter som Indlandsisen, den Nordatlantiske Havstrøm (AMOC), koralrev, Amazonas og permafrosten.
Viden om tippepunkter betyder, at forståelsen af forandringer i klima og tab af biodiversitet har ændret sig. Forandringerne sker ikke altid lineært men kan ske i spring og være selvforstærkende. Og betyde, at vi ikke vender tilbage til en tidligere tilstand. Det har længe været erkendt, at biodiversitetskrisens tab af bestande og arter er irreversibelt, og at vi ikke får arter igen, vi en gang har mistet. Eksemplerne er mange.
Et af eksemplerne til sessionen er afsmeltningen af indlandsisen på Grønland. Når den ca. 3 km høje ismasse smelter og begynder at tabe højde, skabes der i højere grad regn og der dannes mindre sne, og det betyder at is afsmeltningen accelererer. Dette tippepunkt er formentlig allerede nået, og den opbevarede is er i gang med at smelte, hvilket rummer vand som svarer til 7 m havstigning. Det vil tage lang tid, men afsmeltningen er startet, særligt langs kanterne, og det er måske allerede for sent at vende den udvikling.
Den cirkulation af den Nordatlantiske Havstrøm forkortet AMOC, der er med til at skabe den varme Golfstrøm til vores breddegrader, er et andet alvorligt og samtidig omdiskuteret tippepunkt. Der er tegn på, at den pumpe der driver havstrømmen er forringet som følge af afsmeltning af indlandsisen og havisen, der betyder at nedstrømningen af koldt salt vand mod bunden forringes. Også sammenhængen mellem den aftagende styrke af den Nordatlantiske havstrøm, der betyder ændrede nedbørsmønstre på den sydlige halvkugle, og den negative påvirkning af Amazonas-skoven blev diskuteret.
”Vil vores civilisationen bryde sammen?” var et spørgsmål. Og ”hvordan finder vi løsninger, der både kan tilgodese klima og biodiversitet?” et andet. Se uddrag af sessionen i videoen her:
Se klip fra sessionen her : Klima og biodiversitet – tipping points
Ny status for 23 globale biodiversitetsmål
Armenien og hovedstaden Jerevan er vært for det næste møde i biodiversitetskonventionen 19-30. oktober. Et af de særligt vigtige punkter bliver at vurdere fremdriften af de globale biodiversitetsmål mod 2030. Det danske IPBES-kontor er repræsenteret i den danske delegation, der ledes af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV). En lang række andre danske aktører herunder finans- og erhvervsorganisationer deltager i konferencen.
