Blog Post

Nyt undervisningsmateriale om biodiversitetskrisen

Så er det her! Download materialet på:

https://www.ipbes.dk/undervisning/

Undervisningsmaterialet består af tre undervisningshæfter om biodiversitetskrisen. Eleverne præsenteres for seneste nyt vedr. biodiversitetskrisens årsager, omfang og løsninger målrettet gymnasieuddannelserne.

Det 1. hæfte fokuserer på indholdet i biodiversitetskrisen: Hvor alvorlig er krisen? Hvad skaber krisen? Hvordan stopper vi den? Det 2. hæfte handler om: Planetære grænser, grønt BNP og økologisk økonomi og er særligt målrettet samfundsfag, og et 3. hæfte har fokus på: Biodiversitets- og klimakrisen – to kriser, der hænger sammen.

Foruden lærestoffet indgår elevopgaver til at understøtte forståelsen og til belysning og diskussion af f.eks. handlemuligheder. Materialet bygger bl.a. på de nyeste resultater fra IPBES rapporterne og kan downloades gratis.

Projektet er gennemført på en bevilling fra Aage V. Jensen Naturfond og udarbejdet af Lars Dinesen fra IPBES-kontoret og Søren Mark Jensen, konsulent på projektet. Professor Katherine Richardson fra Københavns Universitet og Lektor Anders Barfod fra Aarhus Universitet har kvalitetssikre materialet. Desuden har en kontaktgruppe bestående af lærerforeningerne og fagkonsulenter i biologi- og samfundsfag bistået i udvikling af materialet.

Der indgår en introduktionsvideo og en lidt længere video, der sætter spot på biodiversitetskrisen. Se dem! Målgruppen er gymnasieuddannelserne og materialet kan også anvendes på f.eks. højskoler og andre læringssteder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *