Eksperter

Bidrag til kommende rapporter

Som forsker har du mulighed for at bidrage til IPBES’ arbejde som forfatter eller reviewer af kommende rapporter. På verdensplan deltager mere end 1000 forskere og eksperter fra forskellige fagdiscipliner i dette arbejde. Arbejdet giver derfor international erfaring og gode muligheder for at skabe et værdifuldt netværk.

Deltagelse sker i forlængelse af de såkaldte Calls fra IPBES’ internationale sekretariat:

  1. IPBES sekretariatet i Bonn offentliggør et call, som også annonceres på IPBES i Danmarks hjemmeside.
  2. Interesserede forskere kontakter IPBES i Danmark.
  3. IPBES i Danmark og Miljøministeriet udvælger i fællesskab de danske forskere, som Danmark ønsker at nominere. Ud fra medlemslandenes nominerede forskere, sammensætter IPBES Multidisciplinary Expert Panel den endelige forfattergruppe og udpeger hovedforfattere.

Aktiviteter med danske eksperter

Symposier

IPBES i Danmark arrangerer løbende offentlige symposier i relation til biodiversitet og økosystemtjenester med deltagelse af forskere, fagfolk og andre eksperter. Tidligerer har vi bl.a. afholdt symposier under temaerne arealanvendelse, økonomi, naturgenopretning og klima. 

Se tidligere symposier

Plenarforsamlinger

IPBES indkalder løbende til internationale plenarforsamlinger som optakt til udarbejdelsen af de centrale konsensusrapporter, der udarbejdes på et forskningsbaseret vidensgrundlag, og efterfølgende overdrages til politiske beslutningstagere. Fra dansk side er IPBES i Danmark og Miljøministeriet repræsenteret sammen med andre danske delegerede. Find materialer og information om tidligere og kommende IPBES plenarforsamlinger nedenfor.

IPBES plenarforsamlinger