Blog Post

Omkring 100 videns-hungrende personer mødte frem til IPBES-konference i København ZOO

Gennem en række spændene ekspertoplæg fik tilhørerne en forsmag på den globale biodiversitetsrapport fra IPBES, der udkommer først i maj. Tabet af biodiversitet må bremses – kurven skal knækkes – hvis man vil gøre sig håb om at opfylde FN’s verdensmål.

Og der skal tænkes stort. Menneskehedens aftryk på kloden er overvældende, og helt nye tankesæt og metoder er påkrævet, hvis vi skal forvalte planeten frem for blindt at udnytte dens resurser.

I den første paneldebat blev diskuteret biodiversitet, landbrug og øget areal til biodiversitet og den finansielles sektors rolle med deltagelse af Ida Auken (Radikale Venstre), Anders Barfod (Aarhus Universitet), Thor Gunnar Kofoed (Landbrug & Fødevarer) og Katherine Richardson (Københavns Universitet).

Efter en ny serie præsentationer tog den anden debat fat på virksomhedernes afgørende rolle i biodiversitetskrisen, mulige lokale tiltag og behovet for en strukturel omstilling på den ”store klinge”. Her deltog Christian Poll (Alternativet), Kristian Østerling Eriknauer (Arla) og Carsten Rahbek (Københavns Universitet). Jan Falkentoft var ordstyrer i begge debatter.

Professor Carsten Rahbek introducerer FN viden-policy platformen IPBES.

Related Posts