Nyt undervisningsmateriale om biodiversitetskrisen

Så er det her! Download materialet på:

https://www.ipbes.dk/undervisning/

Undervisningsmaterialet består af tre undervisningshæfter om biodiversitetskrisen. Eleverne præsenteres for seneste nyt vedr. biodiversitetskrisens årsager, omfang og løsninger målrettet gymnasieuddannelserne.

Det 1. hæfte fokuserer på indholdet i biodiversitetskrisen: Hvor alvorlig er krisen? Hvad skaber krisen? Hvordan stopper vi den? Det 2. hæfte handler om: Planetære grænser, grønt BNP og økologisk økonomi og er særligt målrettet samfundsfag, og et 3. hæfte har fokus på: Biodiversitets- og klimakrisen – to kriser, der hænger sammen.

Foruden lærestoffet indgår elevopgaver til at understøtte forståelsen og til belysning og diskussion af f.eks. handlemuligheder. Materialet bygger bl.a. på de nyeste resultater fra IPBES rapporterne og kan downloades gratis.

Projektet er gennemført på en bevilling fra Aage V. Jensen Naturfond og udarbejdet af Lars Dinesen fra IPBES-kontoret og Søren Mark Jensen, konsulent på projektet. Professor Katherine Richardson fra Københavns Universitet og Lektor Anders Barfod fra Aarhus Universitet har kvalitetssikre materialet. Desuden har en kontaktgruppe bestående af lærerforeningerne og fagkonsulenter i biologi- og samfundsfag bistået i udvikling af materialet.

Der indgår en introduktionsvideo og en lidt længere video, der sætter spot på biodiversitetskrisen. Se dem! Målgruppen er gymnasieuddannelserne og materialet kan også anvendes på f.eks. højskoler og andre læringssteder.

Ny bevilling til IPBES-kontoret – nye IPBES symposier og ekspertudtalelser

IPBES-kontoret har netop fået en ny bevilling af 15. juni Fonden, der betyder, at rækken af IPBES symposier kan fortsætte i de kommende tre år. Det forventes, at det første symposium løber af staben til næste år altså i første halvdel af 2022.
Tidligere IPBES symposier har omhandlende # genopretning af biodiversitet, # synergi og barrierer mellem beskyttelse af biodiversitet og klima samt # biodiversitet og økonomi i henholdsvis Aarhus, København og Odense. Der er udarbejdet to ekspertudtalelser i kølvandet på symposier og tilhørende ekspertworkshops om biodiversitet på land [Genopretning af Biodiversitet og Økosystemer] og i havet [Genopretning af Marin Biodiversitet og Bæredygtig Anvendelse af Havets Resurser].

Bevillingen fra 15. Juni Fonden betyder, at der kan præsenteres fem spritny IPBES symposier. Temaerne forventes at lægge sig op ad de kommende globale rapporter fra IPBES, samt hvad der af IPBES ekspertudvalg i øvrigt vurderes at være relevante temaer i forhold til at styrke videngrundlaget inden for den grønne dagsorden. 

Der afholdes også to ekspertworkshops og udarbejdes nye ekspertudtalelser inden for udvalgte temaer. Ekspertudtalelserne danner grundlaget for meget andet af IPBES-kontorets formidling til beslutningstagere, befolkningen og de unge fx i gymnasierne. 

Beate Strandberg fra EcoScience på AU og medlem af IPBES ekspertgruppe siger: ”Jeg ser allerede nu frem til, at vi kan byde velkommen til et nyt IPBES arrangement om det, man lidt frækt kan kalde den ”brede biodiversitet”, natur der findes overalt i landskabet også uden for beskyttede områder.”   

Tidligere IPBES symposier har været velbesøgte med op til 400 deltagere.

IPBES ekspertudtalelse om havets natur

I en ekspertudtalelse i regi af det danske IPBES samarbejde ledet af Professor Katherine Richardson på København Universitet peger en række eksperter på handlemuligheder, der kan bidrage til at forbedre havets natur og miljøtilstand.

Læs ekspertudtalelsen her: https://www.ipbes.dk/wp-content/uploads/2021/06/HavEkspertU.pdf

Professor Katherine Richardson siger: ”Havet omkring Danmark, med dets mange levesteder på havbunden og i de frie vandmasser, er under hastig forandring navnlig på grund af fiskeri, fysisk forstyrrelse af havbunden, klimaforandringer og negative effekter af næringsstofberigelse.”  Samtidig er arealet af lavvandede områder pga. landindvindinger og opfiskning af rev væsentligt reduceret, hvilket mindsker areal for bundplanter og produktion af føde.

Katherine Richardson fortsætter: ”Der er behov for at vende udviklingen og råde bod på årtiers misforvaltning af havets glemte natur, derfor peger vi i udtalelsen på en række handlemuligheder, der kan tages op af beslutningstagerne.” Disse handlemuligheder inkluderer:

Fiskeri: Lukning af flere områder for bundtrawl samt fordeling af kvoter til specifikke redskaber og fangstmetoder og gennem havplanen at reservere produktive havarealer til fiskeri med passive redskaber som fx tegner, der skåner naturen.

Klima: Aktiviteter som øger havets frigivelse af drivhusgasser som f.eks. metan og lattergas, bør indgå i klimaplanerne og i opgørelse af det samlede danske regnskab for klimagasser.

Næringsstoffer: De sidste ca. 10 år er kvælstof tilførslerne stagneret og ligger nu på ca. 58.000 tons per år. For at kunne opnå en god økologisk tilstand skal tilførslerne ned på 38.000 tons. Der er altså brug for en markant årlig reduktion på ca. 20.000 tons kvælstof.

Beskyttede områder: Bør være større og nyde en fuld beskyttelse mod alle væsentlige trusler og dermed beskytte den eksisterende biodiversitet. Det inkluderer også god sammenhæng mellem de forskellige områder, så dyr og planter kan spredes mellem områderne.

Naturgenopretning: Når beskyttelse af havets natur ikke er nok til at naturen kan komme sig selv inden for en overskuelig fremtid, kan en række aktive tiltag bidrage til at skabe bedre betingelser. Det gælder fx plantning af ålegræs, udlægning af stenrev og fjernelse af diger, så de gamle strandenge kommer tilbage.

Ny rapport: Konkrete eksempler på naturbaserede løsninger, der kan gavne både klima- og biodiversitet

En ny rapport giver konkrete eksempler på, at de rette naturbaserede løsninger kan gavne den truede biodiversitet og imødegå klimaforandringer på én og samme tid. Rapporten, som er udarbejdet af det danske IPBES-kontor og Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet præsenterer eksempler fra fem Nordiske lande, hvor forvaltningen af skove og moseområder gavner begge disse vigtige dagsordner.  Rapporten er netop offentliggjort.

Link til rapporten: https://pub.norden.org/temanord2021-510

Rapporten omfatter otte case-studier fra de fem nordiske lande udarbejdet i et samarbejde med eksperter i de enkelte lande. Eksemplerne spænder fra genopretning af næsten udslettet skovnatur på Island og i Norge over muligheden for naturgenopretning af 20.000 km2 drænede moseområder i Finland, på arealer hvor skovdrift ikke længere er rentabel til naturgenopretning af mosestrækninger i Danmark and Sverige. En syntese for forvaltning af moser og skove illusterer, hvornår forfatterne vurderer, at der er er tale om naturbaserede løsninger, som gavner både biodiversitet og klima.

Vi har gennemgået en række forvaltningsscenarier i skove og moser og givet vores vurdering af, hvornår biodiversitet og klima rent faktisk tilgodeses samtidig. På den baggrund har vi formuleret ti politiske og forvaltningsmæssige handlemuligheder til beslutningstagerne, siger Lars Dinesen fra det danske IPBES-kontor. Helt kort fortalt skal der vand på drænede moser mose og skovene skal have lov at gro og blive gamle. Lars Dinesen er forfatter til rapporten sammen med Anders Højgård  Petersen fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet og Carsten Rahbek formand for IPBES i Danmark.

Set i et globalt perspektiv er bevarelse og genopretning af naturlige økosystemer, som moser og skove, afgørende for biodiversitet og vigtige for klimaet. Det vil sikre vigtige levesteder for mange truede arter, mens økosystemernes naturlige optag og lagring af CO2 vil modvirke klimaforandringer siger Anders Højgård Petersen.

Rapportens to danske eksempler omhandler Lille Vildmose – en af nordeuropas største højmoser i lavlandet i nordvest Europa –  og udlægning af statsejede skove til urørt skov. Lille Vildmose er uden sammenligning den største tilbageværende aktive højmose i Danmark . Det bevarede areal på 21 km2 svarer dog kun til en-tredjedel af det oprindelige moseareal, mens resten er ødelagt af bl.a. afvanding og tørvegravning. Sikring af en naturlig høj vandstand i den bevarede aktive højmose og genopretning af højere vandstand i en stor del af de ødelagte mosearealer er gennemført over en længere årrække. Det er et af de største naturgenopretningsprojekter i Danmark, som har kostet mere end 100 mio. danske kr. Det har resulteret i en reduceret CO2-frigivelse anslået til 10.500 tons per år og betydet en væsentlig forøgelse af biodiversitetsværdierne i et unikt naturområde. Genopretningen har også gjort området til en stor turistattraktion med over 150.000 besøgende per år og anvendes internationalt som model for genopretning af mosejorde.

Det andet danske eksempel er udpegningen af omkring 13.000 hektar urørt skov og såkaldt anden biodiversitetsskov i statsskovene i 2018. På disse arealer ophører skovdriften, så arealerne på sigt kan udvikle sig til gamle naturlige skove, til stor gavn for biodiversiteten. Alene dette initiativ mere end fordoblede arealet med urørt skov i Danmark. Udpegningen skete bl.a. på grundlag af omfattende biologiske analyser af, hvilke skove der kan bidrage mest til bevarelsen af biodiversiteten. Omlægningen til urørt skov har også en positiv effekt på klimaregnskabet, især fordi lageret af kulstof i træernes biomasse forventes at stige igennem en årrække. Et mindre bidrag til klimaregnskabet kommer fra ændringer i skovjorden, primært på langt sigt og især ved vådlægning af drænede skovarealer.

Rapporten bedes citeret:

Dinesen, L., Petersen, A.H., Rahbek, C. 2021. Synergi in conservation of biodiversity and climate change mitigation – Nordic peatlands and forests. IPBES in Danmark, Center for Macroecology, Evolution and Climate and Nordic Council of Ministers.   

Review af 2. udkast af IPBES rapport om udnyttelse af vilde arter

Nu er 2. udkast af den kommende IPBES rapport om udnyttelse af vilde arter i review fra 16. april til 10. juni 2021. Udnyttelse af vilde arter i naturen er listet som en af de største trusler mod biodiversiteten i IPBES globale rapport. Den kommende IPBES-rapport føder ind i en helt central debat også i Danmark og EU om, hvordan vi bæredygtigt kan høste af resurserne. 

Deltagelse i review kræver, du er registrereret: http://2. Register to review the draft assessment at https://ipbes.net/sustainable-use-wild-species-assessment/sod/registration

Det første udkast af rapporten til resume for beslutningstagere er ligeledes i review.

Rammen for indholdet i rapporten kan findes her: https://www.ipbes.net/sites/default/files/ipbes-6-inf-8_en_0.pdf

2. udkast af den kommende IPBES rapport om værdisætning af ydelser fra naturen i høring. Deltag i online workshop 4. marts

Nu er 2. udkast af den kommende IPBES rapport om værdier og metoder til værdisætning af tjenester fra økosystemerne netop blevet klar til kommentering. IPBES-rapporten føder ind i en helt central verserende debat også i Danmark om, hvornår og hvordan vi værdisætter de ydelser, vi får fra biodiversitet, natur og landskaber også kaldet økosystemydelser. 

Flere af disse tjenester er afgørende for liv på jorden, men mange bliver ikke værdisat fx rent vand eller frisk luft, og det kan være vanskeligt at gøre op – fx værdien af naturoplevelser og biologisk mangfoldighed. Den kommende IPBES-rapport har danske Mette Termansen, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) på Københavns Universitet som en hovedforfatter.

Udkastet til rapporten har været mere end to år undervejs, og professor Mette Termansen har ledet udarbejdelsen af kapitel tre i rapporten om værdisætning.  Det danske IPBES-kontor inviterer til en teknisk online workshop om rapportudkastet den 4. marts kl. 13-17, hvor Mette Termansen vil introducere rapportudkastet og de enkelte kapitler, og der bliver mulighed for at diskutere resultaterne og komme med yderligere input.

Adgang til rapportudkastet kræver registrering og kan downloades her: https://bit.ly/3cSv5CS

”Udarbejdelsen af IPBES-rapporten har optaget en stor del af min arbejdstid de sidste par år, og jeg er glad for, at vi er kommet så langt”, siger professor Mette Termansen, ”det har været en meget spændende og også en vanskelig opgave, og jeg ser frem til at kunne diskutere resultaterne med danske eksperter, der kan give yderligere input i bestræbelserne på at få landet en kvalitetsrapport om de goder, vi får fra natur og økosystemerne derude”. 

”Der er stor forskel på, hvordan tjenester fra naturen og økosystemerne værdisættes i forskellige lande og på forskellige kontinenter, og det har været lidt af et kunststykke at binde de forskellige opfattelser sammen”, slutter Mette Termansen, der selv har en økonomisk baggrund.

Det endelige resultatet skal præsentes til IPBES’ plenarmøde, hvor regeringsrepræsentanter for IPBES 135 lande deltager. Herefter vil rapporten indgå i det globale arbejde, der foregår for at få vendt biodiversitetskrisen og forringelsen af en lang række økosystemtjenester.

Nyt europæisk partnerskab om biodiversitet

Horizon Europe 2021-27 afløser Horizon 2020. Forberedelserne er i fuld gang. Det overordnede formål er via forskning og innovation at frembringe ny viden og udvikle løsninger, der kan tackle de samfundsmæssige, miljømæssige og økonomiske udfordringer i Europa. Det er samtidig en forventning, at forskningsinvesteringen giver afkast i form af job, bedre økonomi og miljø.   

Seks store temaer i det nye program hvor det sidste cluster favner bredt fødevarer, bioøkonomi, naturresurser, landbrug og miljø. Det danske IPBES-kontor repræsenterer Innovationsfonden i udviklingen af programmet, der relaterer til biodiversitet. Det er et nyt partnerskab, der har været under opbygning i flere år, og som bygger på et solidt fagligt fundament og mange års europæisk samarbejde i det eksisterende forskningsprogram ”BiodivERsA”.

Danske forskningsinstitutioner har ved Danmarks indtrædelse vist stor vindermentalitet. Det første forskningsudbud om biodiversitet og klima gav ansøgninger af høj faglig kvalitet. Der var syv danske institutioner blandt 21 vindende konsortier.

Innovationsfondens Vicedirektør Annemarie Munk Riis betegnede det sådan: ”Det er et meget flot resultat at syv ud af de 21 projekter, der har fået støtte, har danske partnere. Projekterne samler partnere i form af både virksomheder og forskere fra hele Europa samt partnere fra både Sydafrika, USA og Chile. Det betyder, at man allerede inden projekternes egentlige opstart har skabt en sammenhængskraft på tværs af landegrænser”.  Læs nyheden fra Innovationsfondens her: https://bit.ly/37ljNnx

Det sidste forskningsudbud i det gamle program om genopretning af biodiversitet er søsat igen med dansk deltagelse. Ansøgningsfristen for præ-kvalifikation var december og deadline for fuld ansøgning er starten af maj. Læse mere her: https://www.biodiversa.org/1587.

Det nye partnerskab om biodiversitet kommer til at indeholde mindst seks biodiversitetsrelaterede forskningsudbud. De præcise temaer er endnu ikke kendt. Samtidig vil en række tilhørende aktiviteter sikre, at viden kommunikeres ud, koordination med eksisterende aktiviteter, og at der samarbejdes på tværs af institutioner. Partnerskabet vil bl.a. føde ind til EU’s biodiversitetsstrategi 2030, og både strategien og partnerskabet bygger i høj grad på de internationale IPBES rapporter. Det danske IPBES-kontor er dansk repræsentant i partnerskabets styregruppe.

Ny aftale om IPBES-kontoret 2020-2022

En ny aftale om IPBES-samarbejdet er netop underskrevet af danske universiteter og Miljø- og Fødevareministeriet. Aftalen betyder, at det danske IPBES-kontor er sikret finansiering fra universiteterne for en ny treårig periode frem til og med 2022. 

Aftalen er underskrevet af rektorer og en enkelt institutleder på Aarhus, København, Roskilde og Syddansk Universitet, DTU Aqua samt ministeriets departementschef. Globe Institut på Københavns Universitet lægger fortsat hus til IPBES-kontoret. Formand i IPBES koordinationsgruppe Professor Carsten Rahbek siger: ”Det glæder mig at se, at aftalen er underskrevet på højeste niveau af rektorer og departementschef, for det viser, at IPBES-samarbejdet er en prioritet og samarbejdet godt forankret i institutionerne. Jeg noterer mig også institutternes kommittent, der sikrer finansieringen af et fælles kontor i de kommende år.” 

Det danske IPBES-samarbejde startede i 2016 og har tre primære målsætninger: 1) at engagere forskere fra danske institutioner i IPBES internationale arbejde, 2) at kommunikere resultaterne fra IPBES til borgere og beslutningstagerne i Danmark samt 3) at bistå med at skaffe resurser til biodiversitetsforskning.

Blandt resultaterne har IPBES-kontoret skabt finansiering til danske forskningsinstitutioner via Innovationsfonden og i regi af et europæiske forskningssamarbejde om biodiversitet, hvor Danmark er repræsenteret af IPBES-kontoret. Samtidig er resultater fra IPBES-rapporter kommunikeret via afholdelse af offentlige arrangementer og indslag i medierne, og endelig er det lykkedes, at få forfattere fra de danske institutioner involveret i udarbejdelsen af tematiske rapporter fra IPBES. Carsten Rahbek siger: ”Vores arbejde med at starte IPBES samarbejdet internationalt og nationalt har båret frugt. EU kommisionens ambitiøse biodiversitetsplan bygger på IPBES videnskabelige grundlag, og i Danmark ser vi en udvikling i samme retning. Alt sammen noget der vil give en positiv effekt på naturen derude.

I det nye IPBES-samarbejde er kredsen udvidet, således at de tre universiteter, der etablerede kontoret har fået selskab af Roskilde Universitet og DTU Aqua. Der er derfor fem universitetsunderskrifter på den nye aftale foruden Miljø- og Fødevareministeriet.

Bidrag til review af IPBES-rapport om invasive arter

External review for the first order draft of the chapters of the IPBES thematic assessment of invasive alien species and their control (IPBES invasive alien species assessment): 31 August to 18 October.

This assessment will assess the current status and trends of invasive alien species, their impacts, their drivers, their management, and options for policy to deal with the challenges they pose. The assessment takes into account various knowledge and value systems including local and
indigenous knowledge. The assessment will be solution-oriented and will provide policymakers with flexible and pragmatic response options, including strategies for prevention and adaptive management of invasive alien species.

One of the most important phases in the IPBES assessment process is the external review by interested and qualified experts, including scientists, decision makers, practitioners and other knowledge holders. The widest-possible participation and most diverse engagement of experts in this first external review is vital to ensure the scientific quality and policy relevance of this assessment.

For details on how to register etc. see ipbes.net: https://bit.ly/2Fjh9Dr

Symposium om biodiversitet og økonomi præsentationer

Program og præsentationer fra symposium om Biodiversitet og Økonomi 21. august 2020 på Syddansk Universitet. Symposiet var arrangeret af det danske IPBES-kontor i samarbejde med Syddansk Universitet og Roskilde Universitet på en bevilling fra 15. Juni Fonden: